Go Back

Cremet broccoli suppe med cashew nødder

Denne suppe får pga. cashewnødderne en skøn fedme og fløjlskonsistens, som fløden normalt ville gøre.
HOLDBARHED: Suppen holder sig glimrende 1-2 dage i køleskabet
ANVENDELSE: Smager fantastisk som varm forret og hovedret. Smager også fantastisk kold til frokost eller som et mellemmåltid. Lidt fisk, rejer og fuldkornsbrød til er ikke nogen dårlig ide.
KØKKENTIP: Du kan lave selvsamme suppe med ærter i stedet for broccoli. Almindelig peber kan gøre det i stedet for rosenpeber.
KØKKENGEAR IN ACTION: Din blender.
SUNDHEDSFIF: 100 gr broccoli 4-5 gange om ugen vil virke mindskende på risikoen for mange kræftformer for de fleste mennesker. Nogle er desværre skruet sådan sammen genetisk, at deres krop ikke responderer på isothiocyanaterne i broccoli. Men suppen smager jo lige godt for de få, hvor broccolien ikke kan gå i dialog med kroppen.
Ret Forret, Hovedret, Suppe
Keyword broccoli, grøntsager
Samlet tid 15 minutter

Ingredienser

  • 1/2 L Vand
  • 50 g Rå cashewnødder
  • 2 Fed Hvidløg, knuste
  • 1 Tsk Herbamare
  • 1/2 Tsk Fish sauce
  • 1/4 Stang vanilje eller 1/8 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker!)
  • Lidt god kvalitet salt
  • Friskkværnet rosenpeber
  • 300 g Broccoli, skåret i små buketter og stokken i tynde skiver
  • 1/4 Tsk Friskrevet muskatnød
  • 2 Spsk Ekstra jomfruolivenolie
  • 1 Spsk Friskpresset citronsaft

Sådan gør du

  • Bring vandet i kog m. cashewnødder, Herbamare, hvidløg, fishsauce, vanilje, salt og rosenpeber.
  • Tilsæt broccoli og lad det koge i præcis 3 minutter.
  • Blend broccoli og al væsken samt krydderierne fra gryden sammen med muskatnød, olivenolie og citronsaft.
  • NB: opskriften er lånt af Sundhedsrevolutionær.dk